Børn kan ligesom voksne få nakke- og rygsmerter og hovedpine. De kan udvikle dårlig kropsholdning, ofte på grund af langvarig brug af skærme og inaktivitet. Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at reducere smerter og spændinger, hvilket også kan føre til bedre søvnkvalitet. Børn, der er aktive i sport, kan ligesom voksne sportsudøvere have gavn af kiropraktisk behandling for at håndtere og forebygge skader, samt forbedre deres præstationer og restitutionstid.
Kiropraktor til spædbørn
Fødslen kan være hård for det lille spædbarn. Barnet kan stå skævt, være stjernekigger, eller have svært ved at komme ud. Brug af sugekop eller manuelt træk i barnet og kejsersnit, kan resultere i spændinger i nakken og ryggen. Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at lindre og fjerne disse spændinger og sikre, at babyens rygsøjle og led bevæger sig korrekt, hvilket kan fremme en sund motorisk udvikling.
Symptomer som kan skyldes spændinger og låsning hos børn kan bl.a. være:
- Skævt kranie/fladt baghoved
- Forsinket motorisk udvikling
- Uroligt og utilfreds barn
- Ammeproblemer
- Forstyrret nattesøvn
- Kolik
- Ensidig sovestilling
- Koncentrationsbesvær
- Dårlig balance
- Træg mave
- Ørepine
- Smerter
- Hovedpine
- Hyperaktivitet/rastløshed
Vores kiropraktorer er efteruddannede i behandling af spædbørn og børn, så vi garanterer en grundig undersøgelse og professionel behandling af dit barn. Kiropraktisk behandling af børn er blid og tilpasset barnets alder.
Kiropraktisk behandling ved kolik
Psykomotorisk udvikling
Barnets udvikling fra fødsel til voksenalderen er afhængig af såvel hjernens (nervesystemet) udviklingspotentiale som af den omsorg og stimulation barnet modtager. Psykomotorisk udvikling betyder barnets udvikling af sanser, motorik, sprog og socialudvikling. For at vurdere et barns psykomotoriske udvikling, vurderer man blandt andet om barnet har gennemgået de milepæle, som er alderssvarende for barnet.
Milepæle opdeles i grovmotorik, finmotorik, sprogudvikling og social udvikling. Et eksempel er at barnet ved 6. mdrs alderen skal kunne rulle rundt, eller at det ca. 3 år gamle barn kan stå på ét ben.
Ved den kiropraktiske undersøgelse evalueres barnet. Der lægges især vægt på, om barnet følger de motoriske milepæle. Hvis barnet viser markante forsinkelser i udviklingen, kan det skyldes forstyrrelser i nervesystemet, muligvis forårsaget af låste led og spændinger.
Undersøgelse og behandling af babyer og børn
Barnets første besøg hos kiropraktoren indledes med et spørgeskema, som hjælper med at forstå barnets problem og nuværende udviklingstrin. Herefter udføres en grundig kiropraktisk undersøgelse, tilpasset barnets alder og udvikling. Er der indikation for behandling, udarbejdes en personlig behandlingsplan for barnet.
Kiropraktisk behandling sigter mod at genoprette normal led-og muskelfunktion, som giver barnet mulighed for optimal udvikling og funktion.
Den kiropraktisk behandling består af:
- Blid ledfrigørende behandling.
- Instruktion i hjemmeøvelser og forebyggende tiltag.