Ved din første konsultation hos os udfylder du indledningsvist et spørgeskema. Kiropraktoren vil herefter lytte til din sygehistorie og stille uddybende spørgsmål for at forstå din tilstand bedst muligt.
Herefter udfører kiropraktoren en omhyggelig klinisk undersøgelse og tager om nødvendigt røntgenbilleder. Ud fra fundene bliver du informeret du om diagnosen og behandling kan påbegyndes.
For os er det vigtigt, at du er velinformeret om din tilstand og hvordan vi bedst kan hjælpe dig Derfor vil vi ved anden konsultation gennemgå og opsummere fundene fra den første konsultation. Har du fået taget røntgenbilleder ved første besøg, vil vi gennemgå dem grundigt med dig. Vi vil informere dig om årsagen til dit problem og hvilke behandlingsmuligheder der er tilgængelige. Vi gennemgår din kommende behandlingsplan og svarer selvfølgelig på eventuelle spørgsmål du måtte have.